Tidligt i morges sagde vi farvel til min kæreste Carsten, der de næste 10 dage arbejder i Bolivia og Honduras for Danske Handicaporganisationer.
Børnene og jeg har nu fem dage alene i Lima, inden vi flyver hjem.
Vi er trætte og mætte af indtryk. Vi nyder at lave ingenting og bare blive i lejligheden hele dagen, hvis det er det vi vil.
Liva længes efter at komme hjem til Danmark. Karl gør sig det hjemligt og spiller på sin iPad. Jeg får indhentet en del på bloggen og får uploadet billeder til skyen.
Vi har haft intense oplevelser og fordøjer nu.