Skip to main content

En drik for guder

Chokolade Museet fortæller os, hvordan mayaerne opdagede chokoladen, og at chokoladen var for guder. Det var ligefremt blasfemisk at servere den for mennesker.

Det er heldigvis anderledes i dag.

Vi har lært om chokoladeplanten, og hvordan man har brugt kakaobønner som betalingsmiddel. Fx kostede en avokado 3 kakaobønner og en kanin 30.

Vi laver vores egen varme chokolade ved at blande smeltet chokolade med varm mælk. Dertil kan den serveres med chili og sort peber som indianerne gjorde eller med kanel, nelliker og sukker som europæerne åbenbart gjorde.

Karl drømmer om en stor chokoladekage fra det lokale supermarked i Lima. Vi køber den og overraskes over den stærke duft af chokolade, da vi pakker kagen ud.

Jeg mindes med glæde den rige og mættende smag som den brandvarme chokoladedrik har i Cusco.

20140709-132403-48243353.jpg

20140709-132404-48244918.jpg

20140709-140215-50535751.jpg

Mestizer

I de første dokumenter vi fik om Karl og Liva står der, at de begge er mestizer af race. Jeg husker, hvor underligt det var sådan pludselig at læse om race.

En mestiz er et menneske af indiansk og spansk herkomst.

Der er nuanceforskelle mellem mine to børn. Jeg har aldrig tænkt nærmere over det.

Herovre har to peruanere, som vi kender, uopfordret kommenteret på børnenes udseende: Når de ser på mine børn, ser de klart mere indianer i den ene end i den anden.

Jeg får også at vide, at begge mine børn ser ud til at komme fra bjergene og ikke fra kyst og bjerg, som jeg troede.

(Jeg får også at vide, at jo mere spanier, der er i blodet, desto mere skægvækst og kropsbehåring, og desto mindre hovedhår (altså tendens til skaldethed) hos mændene).

Jeg synes både det er interessant og kuriøst at høre det om mine børn. Børnene synes derimod ikke, at det er særligt interessant.

Et godt hjem

Vi havde i alt 6 fantastiske timer på Livas gamle børnehjem.

Der er en dejlig varm og  kærlig stemning på Livas b}rnehjem.

Vi blev taget i mod med stor glæde og Liva blev indkluderet på bedstre vis.

Liva passede børnene. Madede dem. Redte hår på dem og meget mere. Det var en direkte spejling for Liva af tidligere ikke-erindrede erfaringer.

Karl tog også Livas børnehjem til sig som sit.

Liva konkluderede, at her ville hun gerne arbejde når hun blev stor og hun har nu en aftale med de to søstre , der driver hjemmet, om at hun vil være meget velkommen som frivillig når hun blir stor. Så kan hun gå til spanskundervisning i dagtimerne.

Besøg Livas børnehjem Armantani p´nettet.

 

Et børnehjem er ikke det bedste hjem

Uanset hvor godt et børnehjem er, så mangler der noget helt vitalt.

Vi oplevede selvfølgelig ogsá manglen på hænder. Der var fx fire højstole med børn, der skulle mades, og een voksen til at made alle fire.

Børnene hostede og var forkølede. Enkelte have børnesår. Alle sygdomme som vores børn også havde, da vi adopterede dem.

Uanset alt det gode de voksne gør, så knytter børnene sig til hinanden og får ikke den nære relation til få betydningsfulde voksne. Det er det, vi som adoptivforældre bla. skal lære vores børn, når vi adopterer dem: At de skal knytte sig til os, ligesom vi skal knytte os til dem. De skal lære at være kritiske i deres kontakt og ikke bare sætte sig op på skødet af den første voksne, de ser.

Alt det blev jeg mindet om,

 

Lidt nyt om Liva

Jeg fik set alle papirerne i Livas sag og fik børnehjemmets originale registrering med. Den har jeg ikke set før. Der stod lidt supplerende nyt for mig, da der var en objektiv beskrivelse af Liva, fra hun blev indleveret på børnehjemmet. Jeg blev også mundltligt korrigeret, fordi lederen ikke huskede, at Liva var i så dårlig stand, som jeg refererede det.

 

En stor tak

Jeg fik af hjertet takket søstrene Maria og Pilar for deres enorme arbejde for både de store og små børn. De er afdeles afgørende i børnernes liv.

 20140709-095248-35568587.jpg

20140709-095247-35567064.jpg

Coca

Vi har drukket en del coca-te i højderne. Teen smager med Livas ord ‘næsten af ingenting – lidt ligesom kamillete.’

Karl nægter at drikke teen. Han synes den smager frygteligt. Han husker, hvordan han – som 5-årig – var blevet madet med coca-t på en teske af mig. Det var dengang, vi hentede Liva og Karl kastede op pga højdesyge. (Heldigvis mærkede Karl intet til højdesyge denne gang).

Vi synes bladene er alt for bitre at tygge.

Vi har også spist nogle bolsjer og noget chokolade med cocablade i. Med de søde sager er det nok mest placebo effekten, der virker.

Udholdenhed

Man har i årevis tygget coca for at klare det hårde, fysiske arbejde i højderne.

På Coca-museet i Cusco kunne vi læse, at tvangsarbejderne i sølvminerne i Potosi (Bolivia) kunne arbejde 48 timer i træk, hvis bare de fik nok coca at tygge på. Det sørgede spanierne så for, at de fik. Det var slavearbejde og man regner med, at to ud af tre døde under de umenneskelige forhold.

På Machu Picchu delte guiderne coca-blade ud til de besøgende.

En hellig plante

Coca betragtes som en hellig plante og cocabladet er stadig et vigtigt symbol i Peru.

Coca indgår ofte i billeder og man kan se statuer med en tydelig bule i kinden, fordi figuren tygger coca.

Man har sågar en helgen for coca.

Coca har været brugt som skattebetaling fra det oprindelige folk til spanierne.

Bagsiden

Børnene var noget betænkelige ved at blive opfordret til at indtage coca for kokain kommer jo fra coca-planten.

Vi snakker om Coca Cola, som de godt kan lide, og som oprindeligt indeholdt noget coca. Om der er en mikroskopisk del af noget naturligt i den drik i dag, tvivler jeg dog på…

Peru regnes for at være verdens næststørste producent af kokain – Colombia ligger på 1. pladsen – og regeringen arbejder på at få omlagt produktionen, så chokoladeplanten kommer til at erstatte cocaplanten.

20140709-091413-33253151.jpg

20140709-091411-33251677.jpg

20140709-091408-33248921.jpg

20140709-091410-33250327.jpg

Omsorgsfuld

Det var fuldstændigt vidunderligt for mig at se, hvordan Liva helt naturligt gled ind i hverdagen på sit gamle børnehjem.

Hun var så indlevende og omsorgsfuld overfor de små børn.

For 10 år siden var det Liva selv, der boede der. Liva, der modtog omsorg fra de voksne på hjemmet. Nu har hun glad givet lidt tilbage.

Mit moderhjerte smelter.

Mere om besøgene senere.

Ps.

Havde jeg blogget frra pc – og ikke fra mobil – havde jeg redigeret billedet til mere anonymitet.

20140709-095627-35787550.jpg

Sproget som kulturbærende

Karl bliver qua sin alder ofte tilspurgt direkte af peruanerne på spansk. De forstår naturligvis ikke, at han ikke forstår.

Indimellem bliver vi voksne spurgt om børnene taler spansk og de synes det er en skam, at de ikke gør.

Endnu.

Jeg er glad for at have adopteret fra et land, hvor det er et af de største sprog, der tales. For dermed er det et sprog som det er let at få undervisning i Danmark.

Tænk om det var sådan, at undervisning af adoptivbørn i deres
oprindelige sprog blev prioriteret.

Tænk hvis barnet, som adoptionsgave, kunne få et e-learning kursus i deres oprindelige sprog. Det, der er den sprogtone, de hørte i moders liv og straks efter fødslen. Før adoptionen.

Sproget er netop adgangen til børnenes første hjemland, til kulturen, til samtalerne.

Herovre har jeg flere gange taget mig selv i at tænke på, hvor lille et sprogområde, vi danskere kommer fra.

Liva og Karl er blevet flyttet fra et enormt sprogområde til et lillebitte.

Jeg føler mig faktisk sprogligt fattig og jeg føler, jeg har været med til at tage et stort globalt sprog fra mine børn.

Selvom Karl kun var 2,5 måned, da vi fik ham, reagerede han med mimik og lyde, når han blev tiltalt på genkendeligt spansk. Når vi forældre talte dansk til ham de første dage, var han næsten udtryksløs.

Liva var som 16 måneder gammel godt i gang med sit spanske. Hun forstod naturligvis mere end hun kunne udtrykke, men brugte alligevel nogle spanske gloser.

Alternativ fødselsforberedelse

Da vi i sin tid havde valgt, hvilket land vi ville adoptere fra, lærte min eksmand og jeg noget spansk som en slags alternativ fødselsforberedelse. Vi brugte en sommerferie på sprogskole i Barcelona og gik bagefter til intensivt spansk i København. Vi kunne derfor tale en smule med peruanerne og senere også lidt med Liva. Eller vi kunne i det mindste forstå noget af det, hun prøvede at sige, men dybest set var det manglende sprog til stor frustration for begge parter.

Det glemte, gemte sprog
Nogle forskere mener, at det oprindelige modersmål kan ligge som er gemt og glemt sprog hos det barn, der blev adopteret med et udviklet talesprog.

Måske kan dette sprog hæmme læringen af det nye sprog, måske har barnet nemmere adgang til at (gen)lære sit oprindelige sprog.

Jeg ved det ikke, men Liva synes at have flair for det spanske.

Ligeværdige sprog?

Peru har officielt to godkendte sprog: spansk og quechua, der er inkaernes oprindelige sprog.

På markedet i Cusco så vi dette skilt på spansk, quechua og engelsk.

Tænk om vi danskere i højere grad ville anerkende styrken i at kunne mere end eet sprog. Så ville verden måske ikke virke så stor og fremmed?

Besøg på sølvværkstedet

Vi har set, hvordan de fineste sølvsmykker bliver lavet i Cusco på et familieværksted.

Der er et imponerende håndværk og det tager lang tid fra begyndelse til slutsprodukt.

Smykkerne rummer peruanske, religiøse symboler som fx puma, kondor, livets blomst, Moder Jord og fyldes med krystaller og skaller fra Peru.

Smykkerne forhandles i Danmark – link kommer ind senere.

20140705-161309-58389548.jpg

20140705-161306-58386542.jpg

20140705-161308-58388133.jpg

20140705-161305-58385054.jpg

På vej til Machu Picchu

Vi stod tidligt op og begav os til togstationen for at tage til Machu Picchu.

Togturen går tre smukke timer gemmen Den hellige Dal til begyndelsen af Amazonas.

Landskabet ændrer sig en del. Vi så:
gårde med kvæg, grise, får og æsler, marker med majs og kartofler, en mark, der blev pløjet med to okser, den fossende flod, stejle klippevægge og bjergtoppe med evig sne. Det sidste stykke er grønt, grønt, grønt.

Vi overnattet ved foden af Machu Picchu for at opleve stedet om morgenen uden for mange turister.

20140705-155048-57048995.jpg

20140705-155050-57050512.jpg

20140705-155046-57046070.jpg

20140705-155047-57047707.jpg