Kategori: Peru

Liva blev konfirmeret i foråret. Det var en dejlig dag, med en god balance mellem højtidelighed og fest.

Det var rørerende og enormt glædeligt, at jeg kunne afspille to videoer med hilsner fra Peru under middagen:

• En hjertelig videohilsen fra de to kvinder, der passede Liva på hendes børnehjem og
• en sød og sjov hilsen fra vores ven Carlos og hele hans familie.

 

En ny rejse til Peru

Livas storebror fik en rejse til Peru i konfirmationsgave – og det var den rejse som bloggen her fortæller om.

Liva fik selvfølgelig også en rejse til Peru, og den venter os nu forude.

Vi har intet planlagt endnu – for Liva er på efterskole dette skoleår og har en masse nyt at se til.

Vi glæder os til et gensyn med børnenes fantastiske hjemland og de gode mennesker, vi kender derude.

Mere senere…

 

PS

Bemærk, at Liva har et Inka kors i sin halskæde. Sådan fik hun knyttet to verdener sammen.

Karl er blevet inviteret ud i sin gamle klasse for at fortælle om rejsen til Peru.

Vi skal skære fra med hård hånd. Vores valg er foreløbigt, at Karl fortæller om fattigdom i sin fødeby, om rige i Lima og om Machu Picchu.

Det er jo geografi, så jeg vil fortælle om landet og de forskellige områder, om udvikling i børnedødelighed og om mineraler og krystaller fra undergrunden.

Vi fortæller nok også lidt om koka (coca cola, kokain og mate).

Billederne viser figurer fra Coca museet i Cusco. Bemærk klumpen af tyggede kokablade, som buler kinden ud.

I dag er det en måned siden, vi kom hjem fra Peru og hverdagen er begyndt igen.

Det er som om rejsen til Peru ikke fylder ret meget hos børnene. Når nogen spørger om rejsen, så fortæller de selvfølgelig engageret om oplevelserne og viser billeder. Og det sker også vi støder på noget i hverdagen, der minder os om tilbagerejsen.

Måske er det mest mig, der tænker tilbage? Mit behov for at integrere og lande de to lande?

Karl og Liva er gode til at være i nu’et og deres liv er her og nu i Danmark.

Alligevel er det som om et eller andet er faldet på plads. Uden at der var et (erkendt) behov for det før rejsen.

Det er som om, der er kommet en anden naturlighed ind over det, når vi taler om Peru.

En ro af en slags.

Noget fremmed er blevet til noget mere bekendt, og kan derfor forstås og mestres på en anden måde end før rejsen.

Vi ved, hvad vi taler om.

Og vi har en fælles oplevelse som familie.

Intense og vigtige oplevelser, som vi stadig fordøjer.

Det er dejligt.

Halvvejs gennem vores rejse i Peru, blev vi gjort opmærksom på, at der mange gange kunne være reduceret pris for Karl og Liva. Det gjaldt især entre til museer og andre seværdigheder.

Fordi der typisk vil stå Peru som fødested i børnenes pas (id), vil de kunne komme ind som ‘nacional’.

Hvert år fejrer vi børnene på deres komme-dag.

Vi kalder det ‘komme-dag’, andre adoptanter kalder det ‘familie-dag’.

Det vi i adoptivfamilierne fejrer, er den dag vi endelig fik hinanden. I min familie fejrer vi den dag, barnet definitivt flyttede fra deres børnehjem. Den dag, hvor vi forældre fik det endelige ansvar for barnet.

Det er en skøn dag at mindes. At genfortælle historien og at gense billeder fra overdragelsen.

Hjemme hos os får barnet lov til at bestemme hvad der skal ske, hvad vi skal spise osv. Og det får en lille gave.

Morgenbordet er altid dækket op med peruansk dug og flag.

I år er det lidt anderledes. Karl havde komme-dag dagen før vi skulle flyve til Peru, Liva på den dag, hvor vi fløj hjem.

Aftalen var, at de begge i år skulle fejres ude i Peru på en fælles komme-dag. Det fik vi aldrig gjort.

I stedet gjorde vi det den anden dag. Som altid med det peruanske national flag og det danske på bordet. I år havde vi også fået det regnbuefarvede Cuscoflag, som er Livas flag fra hendes fødeby.

I år ville børnene have en ordentlig bøf til aftensmad. Det fik de på Jensens Bøfhus. Og de ønskede også at deres mormor var med.

Det blev endnu en dejlig komme-dag.