Kategori: Uncategorized

Carlos mor var så sød at give mig fire slags læggekartofler med hjem. Hun har med sirlig skrift mærket hver enkelt kartoffel, så jeg ved, hvilke slags de var.

Jeg har Googlet dem. Nu ved jeg fx, at Papa Amarillo er god til supper, fordi den koger hurtigt ud. Den vokser i højden 2800-3800 m, så mon ikke den klarer det, når sensommeren og efteråret sætter ind her i Danmark?

Papa Yungay gror også i Andesbjergene og koger ikke så nemt ud. Mon ikke også Papa Peruanita vokser i de natkolde bjerge. Jeg tror det.

Jeg har nu lagt den første lille runde knold med små spirer i en stor murerspand. Så holder den sig der.

Jeg ved slet ikke, om jeg må tage kartofler med inter-kontinentalt. Men det er jo set før i historien. Jeg ved slet ikke om, hvor stor risikoen er ved at lægge en peruansk kartoffel i dansk jord. Hvis nogen af jer læsere ved noget om det, så oplys mig gerne!

Jeg håber, det går for jeg er vild med tanken om at have noget levende med hjem fra Peru.

Vi nyder at være hjemme igen.

Vi nyder, at vi forstår alt, hvad der blir sagt omkring os. At vi selv kan tale med dem vi vil om det, vi vil.

Vi nyder rent drikkevand direkte fra vandhanen, den elektriske tandbørste.

De lange lyse sommeraftener, grøn frodighed, varme og sol.

Kendte butikker og kendte madvarer.

Pakke ud og vaske tøj. Sætte på plads. Pakke væk. Pakke gaver ind til vores nærmeste. Gensyn. Hente dyr.

Mest af alt nyder vi at kunne være os selv. Sådan – helt os selv! At kunne nyde eget selskab i egne omgivelser. At kunne gøre ting alene i eget tempo: Sidde på eget værelse en hel dag og have kontakt med kammerater på facebook. Sidde alene i stuen og se fire Harry Potter film på stribe.

Og alt dette imens vi har jetlag. Vi er vågne og aftensmadssultne klokken 01. Karl er her på tredjedagen som den eneste vågen af sig selv klokken 8. Vi andre er stadig rundt på gulvet. Jeg selv oplevede i nat, at fuglene begyndte at synge før jeg faldt i søvn. De begynder deres sang klokken 3.30.

Vi tager det hele stille og roligt. Vi har jo stadig ferie. Vi fordøjer stadig vores intense oplevelser fra Peru.

Vi føler os absolut hjemme.

Havde helt glemt jeg havde kogebogen Mad fra inkaernes land af Connie Eldrup. Den vil jeg kigge nærmere på og bruge til peruansk madlavning.

En af de større oplevelser har været at spise maden og frugterne. Ikke alt faldt i lige vores smag, men det meste gjorde. Vi ved ikke, hvad alt var. Og vi købte en eksotisk frugt, som var uspiselig de første fem dage inden den blev moden. Den smagte af tyggegummi. Jeg havde aldrig troet sådan en smag kunne være ægte!

Jeg har stadig til gode at smage marsvin, men vi fik meget alpaka-kød.

Carlos kære mor forærede mig bla. nogle frø, så jeg kan dyrke min egen peruanske chili. Den skal have en æresplads i vindueskarmen. Jeg håber, jeg lykkes med den.

I morgen har ungerne ønsket at få flæskesteg hos mormor.

Vi venter nu på sidste lille flyvetur fra Amsterdam til København.

Flyveturen over Atlanten gik fint. Vi sov rimeligt.

Vi sveder nu i den europæiske sommer (vi sidder i ‘vintertøjet’ fra Peru) og vi trænger til et bad. Og til rent tøj 😉

Vi glæder os til at komme hjem.

For første gang i 20 dage har vi tv og fundet en børnekanal.

Børnene er i aften tryllebundne af en animationsfilm på spansk. Filmen afbrydes af reklamer på de mest spændende tidspunkter – til stor irritation for Liva – så vi kommer ikke helt tidligt i seng i aften.

Vi har ellers sovet tidligt alle dage. Mellem 21 og 22 de fleste aftener, vil jeg tro. Vi har været mentalt og fysisk fyldt op af oplevelser og vi har ikke haft underholdning i form af lyd, billeder eller digitale medier til at distrahere os.

Vi har faktisk også kedet os lidt her de sidste dage i Lima.

Ganske sundt…

Ps
Endnu en undren: Rullleteksterne kører så hurtigt, at vi ikke kan nå at læse noget som helst.

Og vi glæder os – især Liva glæder sig til at komme hjem til sit eget værelse og til sin musik. Hun glæder sig også til at komme hjem til dyrene. Og til det grønne Danmark.

Karl glæder sig mest til at komme hjem til nem og fri adgang til internettet og til at være fri (for sin mors kontrol i det fremmede).

Jeg glæder mig til at komme hjem til de lange lyse sommeraftener. Her i Lima er dagen grå og mørket kommer ved halv seks tiden.

Jeg glæder mig også til rå grøntsager og smagfuldt vand direkte fra vandhanen. Herude har vi selvfølgelig holdt os til flaskevand og holdt os fra rå grøntsager af hensyn til vores maver. Sammen med god håndhygiejne tror vi. det er grunden til, at vi ikke har været dårlige. Overhovedet.

Tilbage i Lima var det rart at kunne skifte coca-teen ud med god kaffe. Og ungerne har fået kartoffelchips. Der er stadig madbanan-chips tilbage.

Nemt land at rejse i
Det har i det hele taget været meget nemt at rejse rundt i landet. Nord – syd. Øst – Vest. Og vi har været helt trygge det meste af vejen.

Kun Chimbote gjorde mig lidt nervøs, selvom vi intet konkret oplevede, som var skræmmende.

Det foruroligende var udelukkende noget i mit sind – noget fra gamle dage.

Nu glæder vi os alle til at komme hjem. Til at kunne være mere os selv og mere alene. Til at kunne være mere sammen med jævnaldrende.

Vi er glade for, at Sydamerika er repræsenteret i finalen i morgen.

Vi så semifinale-kampen sammen med Carlos og hans gamle mor. Det var en sjov oplevelse for os, der ikke selv er så interesserede i fodbold.

Vi er fremmede på et kontinent, hvor fodbold bogstaveligt talt kan betyde liv eller død.

Da vi adopterede Liva var der Copa America 2014 og det var endnu vildere at opleve.

Vi er delte på, hvem vi holder med i morgen. Liva holder med Argentina, jeg med Tyskland. Karl hepper vist på Tyskland.

Vi skal til lufthavnen i morgen og håber ikke gaderne er lagt helt øde under finalen. Der skille gerne være en enkelt taxachauffør, der vil gøre os til Callao.

Det har været så skønt at rejse med Karl og Liva, der – med deres børneøjne – ser det hele med helt nye øjne og observerer, undrer sig og spørger.

Emnerne har været mange. Især Liva har bemærket ting og sager. Fx:

Skoleuniformer
Alle elever i Peru går i skoleuniform. En uniform til idræt og en anden til de andre skoletimer. Vi taler om, hvorfor man bruger skoleuniform. Liva og Karl taler indbyrdes om det. De er glade for de selv kan bestemme hvilket tøj, de vil have på.

Sælgere i bussen
I de almindelige langtursbusser er det helt almindeligt, at der kommer sælgere ind i bussen, når bussen gør et hold. De sælgere sodavand og snacks. Sælgeren går hele vejen gennem bussen og tilbyder alle sæder at købe noget. Liva føler sig utilpas ved det og synes hun bør købe noget. Hun synes,det er sværere at sige nej, men vi køber Intet.

Voldelige film vist for børn
I nogle af natbusserne er der storskærme som alle passagerer er nødt til at se eller i det mindste forholde sig til. De film busselskabet vælger at vise er horrorfilm med masser af blod og andre uhyggelige effekter. Der er flere, der har mindre børn med. Liva gemmer sig under sit tæppe, men kan ikke holde de voldsomme lyde ude.

Dårlige nyheder
I ventesale vises nyhederne og vi ser, at en masse mænd er blevet anholdt for noget ulovligt (kokain). Til skræk og advarsel ser vi mændene i nærbillede uden deres identitet er blevet sløret.

Lidt i samme boldgade bliver lejlighedskompleksets dårlige betalere udstillet ved et opslag i elevatoren med navns nævnelse og beløbets størrelse.

Demonstrationer
Der er ofte en demonstration i Latinamerika og vi ser også nogle stykker på vores rundrejse. Liva har ikke set sådan noget før. Det bliver en god anledning til at tale om retten til at demonstrere.

Hver gang børnene og vi selv undrer os benytter vi lejligheden til at tale om forskelle og ligheder mellem Peru og Danmark.

Det er en gave at rejse med børn. Det er at få a beginners mind på ny. Jeg sætter virkelig pris på netop det, da jeg synes mange voksne rejsende har tendens til at blive noget blaserte.

Mere begejstring, tak!

Vi er i kartoflens hjemland og har spist den i forskellige afskygninger.

I går fik vi fx en burger på Burger King i Lima og der var pommes fritter både i burgeren og til burgeren.

Carlos gamle mor synes jeg skal tage nogle kartofler med hjem til Danmark, men det tør jeg ikke pga mulige sygdomme.

Vi har genset den oplysende tegnefilm ‘Den vidunderlige kartoffel’ i Claus Deleurans sjove streg.

Filmen fortæller historien om kartoflen og der er en del om spaniernes erobring af inka-riget og kartoflen.

Filmen er næsten 30 år gammel og den holder stadig. Se den, hvis du kan!

Vi glæder os til at komme hjem og grave kartofler op fra vores egen have.