Chimbote by har gjort stort indtryk på mig, for jeg kan genkende det hele!
For en uge siden var det præcis 15 år siden, jeg mødte Karl første gang.
Og det er nærmest Deja vu at komme til Chimbote igen.
Chimbote ligger 6 timers kørsel nord for Lima. Vi ankom med natbus kl 6.15 og der var stadig mørkt.
Ligeså snart vi kom ud af bussen stod der en horde af taxachauffører, som ville tjene en smule penge.
På vej ind til byen med den mikroskopiske taxa kom vi forbi Karls børnehjem og jeg kunne straks udpege det for Karl. Det har skiftet farve og har fået en ekstra etage på.
Vi har valgt at leje os ind på samme hotel som sidst, men kun for dagen, da vi skal tilbage til Lima med natbus i aften. Hotellet er enormt og det har haft sin storhedstid tidligere. I dag er der mennesketomt – det var der også for 15 år siden.
Lige nu er vi på Hotelværelset. Vi kan høre bølgerne rulle ind lige udenfor vores vindue. Stillehavet ser stille ud, men der er enorme bølger.
Føj, her lugter
udbrød Karl. Og det gør der. Byen lugter af fisk. Gammel fisk.
Hotelværelset lugter gammelt og hengemt. Jeg husker også denne lugt fra sidst.
Om lidt begiver vi os ud igen. Og vi vil kigge os over skulderen for at føle os sikre.
Sidst vi var her, havde vi vores advokat med. Hun var på vagt hele tiden. Vi tog fx taxa fra hotellet til børnehjemmet. Jeg har fundet ud af, at vi bare skal over pladsen og så er det lige ud. Der er 700 meter.
Jeg er så spændt og en smule urolig. Jeg håber virkelig vi kan komme ind på Karls børnehjem.
