Indlaeg skrevet den 25.6.2014.
Endelig er vi i luften og kan ikke andet end at slappe af de næste 10.500 km.
Allerede i flyet er jeg blandt en masse peruanere og jeg føler mig meget bleg.
Der er mange børnefamilier, der skal besøge bedsteforældre i Peru. Liva konstaterer, at det er langt væk at have sin mormor.
Vi får et indblik i hvor forskellige familieliv, der findes og flere af dem er spredt ud over hele jordkloden: I går mødte vi fx to søstre, der bor i Canada med deres mor, mens deres far bor i Danmark.
Halvvejs siger Karl, at det er ærgerligt Peru ligger så langt væk. Og ja, det havde været meget nemmere, hvis det ikke gjorde. Så kunne vi komme dertil oftere.
Flyveturen er behagelig og vi får endda serveret is. Børnene ser film.
Begejstringen vil ingen ende tage, da børnene efter det store Atlanterhav får øje på Amazonas og floden som bare snor sig i det grønne landskab.
Tættere på Lima passerer vi Andesbjergene. Nu er vi her!
