Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.
De kommer ved jer, men ikke af jer.
Og selv om de er hos jer, så tilhører de jer ikke.
Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker;
Thi de har deres egne tanker.
Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle;
Thi deres sjæle bor i huset af i morgen, som I ikke kan besøge, end ikke i jeres drømme.
I kan stræbe efter at blive som de; men søg ikke at danne dem i jeres eget billede.
Thi livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne.
Fra ”Profeten” af Kahlil Gibran, Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
Intet er mere sandt. Vi har vores børn til låns. Uanset om de er adopterede eller ej.
Som adoptivmor er jeg forberedt på, at mine børn måske – nej formentlig – vil opsøge deres første hjemland, når de bliver voksne. Og måske vil de bosætte sig der?