Skip to main content

Jetlag

Vi nyder at være hjemme igen.

Vi nyder, at vi forstår alt, hvad der blir sagt omkring os. At vi selv kan tale med dem vi vil om det, vi vil.

Vi nyder rent drikkevand direkte fra vandhanen, den elektriske tandbørste.

De lange lyse sommeraftener, grøn frodighed, varme og sol.

Kendte butikker og kendte madvarer.

Pakke ud og vaske tøj. Sætte på plads. Pakke væk. Pakke gaver ind til vores nærmeste. Gensyn. Hente dyr.

Mest af alt nyder vi at kunne være os selv. Sådan – helt os selv! At kunne nyde eget selskab i egne omgivelser. At kunne gøre ting alene i eget tempo: Sidde på eget værelse en hel dag og have kontakt med kammerater på facebook. Sidde alene i stuen og se fire Harry Potter film på stribe.

Og alt dette imens vi har jetlag. Vi er vågne og aftensmadssultne klokken 01. Karl er her på tredjedagen som den eneste vågen af sig selv klokken 8. Vi andre er stadig rundt på gulvet. Jeg selv oplevede i nat, at fuglene begyndte at synge før jeg faldt i søvn. De begynder deres sang klokken 3.30.

Vi tager det hele stille og roligt. Vi har jo stadig ferie. Vi fordøjer stadig vores intense oplevelser fra Peru.

Vi føler os absolut hjemme.