Indlaeg skrevet den 26.6.2014
Carlos tog imod os i lufthavnen med to hjemmelavede Dannebrogsflag. Det var dejligt endelig at møde ham.
Carlos kørte os gennem byen og langs strandpromenaden til lejligheden i Miraflores. Vi bor paa 19. etage med udsigt over Stillehavet.
Trafikken var som jeg huskede den: Meget overvældende – især for Liva og Karl. Larmen er infernalsk i den vågne by.
Alene i Lima bor der mere end dobbelt så mange mennesker som i hele Danmark.
Vi har stillet uret syv timer tilbage. Vi holdt os godt vågne for så hurtigt som muligt at komme på lokal tid, men kroppen ville det anderledes og vi vågnede midt om natten.
Lima er hyldet ind i hvide og grå nuancer. Himmel og hav flyder farvemæssigt sammen. Vi kan kun ane horisonten. Typisk Lima.
Legenden siger, at spanierne ønskede at anlægge en ny hovedstad med adgang til havet. De spurgte inkaerne til råds om, hvad der kunne vaere et godt sted. Af alle steder langs Stillehavskysten udpegede inkaerne Lima.
Solen skinner sjældent i Lima, så anvisningen af Lima var de sol-tilbedende inkaers stille hævn over spanierne.
Inkaernes solgud er ikke tilstede i Lima.
Lima er et gudsforladt sted, for solen viser sig ikke.