Jeg havde problemer med at forstå hele mailen fra børnehjemmet. For den var jo på spansk.
Heldigvis har jeg en hjælpende sjæl ude i Peru.
Han konstaterede først, at mailen var skrevet på spansk og ikke på latinamerikansk. (Og det er ganske rigtigt; Livas børnehjem ledes af to søstre fra Spanien).
Hans oversættelse gav straks mening: Jeg kunne slet ikke forstå den ene linje, hvor der stod noget med, at de kunne huske, de ikke blev fede!?
Den korrekte oversættelse er, at de kunne huske, de ikke kunne få Liva til at tage på.
Det giver så meget mening, for Liva var stærkt underernæret og havde parasitter, da vi adopterede hende. Hun vejede knap 9 kg, da vi fik hende i vores favn 1½ år gammel.
Efter et godt stykke tid var hun endelig indenfor den danske vækstkurve og efter 2 år i vores familie, lå hun stabilt på det danske gennemsnit.
Denne lille sætning fra mailen er meget betydningsfuld for os, for den fortæller, at Liva er husket. Det betyder alt.
Jeg svæver stadig efter den dejligste morgenmail og jeg kan næsten ikke vente med at fortælle det til Liva, når hun kommer hjem fra lejrskole.
