Skip to main content

Søvnløs i Arequipa

Om dagen mærker jeg kun noget til den tyndere luft, når vi går op ad noget stejlt. Benmusklerne syrer hurtigt til.

I nat havde jeg det dog værre. Jeg kunne slet ikke sove, jeg syntes kun min vejrtrækning var overfladisk, når jeg lå ned. Fornemmelsen af ikke at kunne fylde sine lunger helt med luft er mærkelig og ikke rar.

Jeg drikker coca-te. I år drikker jeg den uden sukker. Det hjælper. Vi har også købt bolsjer og chokolade med Coca i. Måske er det placebovirkningen, der er størst? Bare det virker.

Heldigvis mærker børnene intet til højden (endnu?).

I aften tager vi natbus i 10 timer gennem Andes til Cusco, der er Livas fødeby. Cusco ligger 1000 m højere end Arequipa.