Skip to main content

Sproget som kulturbærende

Karl bliver qua sin alder ofte tilspurgt direkte af peruanerne på spansk. De forstår naturligvis ikke, at han ikke forstår.

Indimellem bliver vi voksne spurgt om børnene taler spansk og de synes det er en skam, at de ikke gør.

Endnu.

Jeg er glad for at have adopteret fra et land, hvor det er et af de største sprog, der tales. For dermed er det et sprog som det er let at få undervisning i Danmark.

Tænk om det var sådan, at undervisning af adoptivbørn i deres
oprindelige sprog blev prioriteret.

Tænk hvis barnet, som adoptionsgave, kunne få et e-learning kursus i deres oprindelige sprog. Det, der er den sprogtone, de hørte i moders liv og straks efter fødslen. Før adoptionen.

Sproget er netop adgangen til børnenes første hjemland, til kulturen, til samtalerne.

Herovre har jeg flere gange taget mig selv i at tænke på, hvor lille et sprogområde, vi danskere kommer fra.

Liva og Karl er blevet flyttet fra et enormt sprogområde til et lillebitte.

Jeg føler mig faktisk sprogligt fattig og jeg føler, jeg har været med til at tage et stort globalt sprog fra mine børn.

Selvom Karl kun var 2,5 måned, da vi fik ham, reagerede han med mimik og lyde, når han blev tiltalt på genkendeligt spansk. Når vi forældre talte dansk til ham de første dage, var han næsten udtryksløs.

Liva var som 16 måneder gammel godt i gang med sit spanske. Hun forstod naturligvis mere end hun kunne udtrykke, men brugte alligevel nogle spanske gloser.

Alternativ fødselsforberedelse

Da vi i sin tid havde valgt, hvilket land vi ville adoptere fra, lærte min eksmand og jeg noget spansk som en slags alternativ fødselsforberedelse. Vi brugte en sommerferie på sprogskole i Barcelona og gik bagefter til intensivt spansk i København. Vi kunne derfor tale en smule med peruanerne og senere også lidt med Liva. Eller vi kunne i det mindste forstå noget af det, hun prøvede at sige, men dybest set var det manglende sprog til stor frustration for begge parter.

Det glemte, gemte sprog
Nogle forskere mener, at det oprindelige modersmål kan ligge som er gemt og glemt sprog hos det barn, der blev adopteret med et udviklet talesprog.

Måske kan dette sprog hæmme læringen af det nye sprog, måske har barnet nemmere adgang til at (gen)lære sit oprindelige sprog.

Jeg ved det ikke, men Liva synes at have flair for det spanske.

Ligeværdige sprog?

Peru har officielt to godkendte sprog: spansk og quechua, der er inkaernes oprindelige sprog.

På markedet i Cusco så vi dette skilt på spansk, quechua og engelsk.

Tænk om vi danskere i højere grad ville anerkende styrken i at kunne mere end eet sprog. Så ville verden måske ikke virke så stor og fremmed?